Vin fra Spanien

Foredrag om Spansk vin

Foredrag om de bedste vine fra vinområder som Priorat og Ribera del Duero

Der er gået mange år siden Skjold Burne lancerede succeen 'Den med Tyren'. Og kvaliteten på spansk vin er heldigvis steget volsomt siden dengang.

1980'erne betød en hastig udvikling. Særligt den legendariske vinsmagning arrangeret af Gault-Millau, der blev afholdt i 1979, var med til at kickstarte boomet. Der var tale om en blindsmagning med cabernet sauvignon vine og da vinderen blev udråbt, var det en stor overraskelse for alle: Torres Gran Coronas 'Etiqueta Negra' 1970 havde vundet smagningen i konkurrence med vine som Château Latour 1970, Château Pichon-Lalande 1964 og Château La Mission Haut-Brion 1961.

I dag har vinhuse som Mas Doix og Álbaro Palacios (Priorat), Artadi og Contador (Rioja), Dominio de Pingus, Vega Sicilia og Viña Pedrosa (Ribera del Duero) nået et niveau, hvor de kan konkurere med de bedste vinhuse i Frankrig og Italien. Flaskerne fra disse vinhuse sælges til mange tusinde kroner og interesseren for kvalitetsvin fra Spanien har aldrig været større.

Særligt Priorat og Ribera har været banebrydende gennem de sidste årtier, og begge vinområder har gennemgået en sand revolution. I Ribera del Duero har danske Peter Sisseck spillet en hovedrolle, mens forandringerne i Priorat har været båret af ønologer som Álvaro Palacios, Dafne Glorian og Josep Luis Pérez.

Kasper Christiansen

Foredragsholder Kasper Christiansen er cand.mag. i Kulturformidling fra Københavns Universitet og læste overbygningen på Universitat de Barcelona. Kasper har boet mere end 15 år i Barcelona og har fra år 2006 holdt talrige foredrag på Folkeuniversitetet i København, Odense, Aalborg og Aarhus samt for en lang række private firmaer og grupper i Danmark.

Kasper har siden 2011 ejet sit eget rejsebureau og arbejder med grupperejser og firmarejser. Kasper har udgivet flere artikler om Barcelona, er certificeret lokalguide og taler flydende spansk og catalansk.

Billeder fra foredraget

Codorníu haverPriorat vinkassePriorat vinhusHacienda monasterioTapas

Detaljer & priser for foredraget om Spansk Vin

Varighed
Foredraget kan skræddersys, men tager fra 45 minutter til 2-3 timer.

Pris
Pris for foredraget: fra 7.500 kr. (inklusiv transport i Københavnsområdet)

Bestil foredraget

Populære foredrag