Antoni Gaudís Sagrada Familia

Foredrag om Antoni Gaudí


Foredrag om den geniale catalanske arkitekt og hans værker i Barcelona

Foredrag om den mest kendte arkitekt i Spanien, Antoni Gaudí og om den kulturbevægelse, han var en del af.

Antoni Gaudí er på mode efter i en længere periode at være gået i glemmebogen. Hans værker bliver besøgt af flere millioner mennesker hvert år, og hans arkitektur inspirerer moderne arkitekter, der bruger hans former i moderne, funktionelle bygninger.

Antoni Gaudí blev født i 1852 syd for Barcelona i den lille by Reus, men flyttede snart til storbyen Barcelona, hvor han blev præget af de mange gotiske byggerier, der skulle blive en inspirationskilde gennem hans liv. 

Gaudí voksede op i en periode, hvor Catalonien oplevelde en kulturrel opblomstring (la Renaixença). 'Den catalanske renæssance' betød en forøget interesse for catalansk historie, for den catalanske storhedstid i middelalderen og for catalansk sprog & kultur. Inden for arkitekturen betød renæssancen en voldsom kunstnerisk opblomstring, som det bl.a. skulle komme til udtryk hos Antoni Gaudí, Puig i Cadafalch og Domènech i Montaner.

Da Gaudí døde i 1926 var han i fuld gang med at bygge på den enorme kirke, la Sagrada Familia, men kun ét tårn stod færdigt. Dermed begyndte diskusionen om, hvordan man skulle bygge kirken færdig. I dag bygger man stadig på Sagrada Familia og man regner med tidligst at kunne blive færdig med kirken i 2026.

Kasper Christiansen

Foredragsholder Kasper Christiansen er cand.mag. i Kulturformidling fra Københavns Universitet og læste overbygningen på Universitat de Barcelona. Kasper har boet mere end 15 år i Barcelona og har fra år 2006 holdt talrige foredrag på Folkeuniversitetet i København, Odense, Aalborg og Aarhus samt for en lang række private firmaer og grupper i Danmark.

Kasper har siden 2011 ejet sit eget rejsebureau og arbejder med grupperejser og firmarejser. Kasper har udgivet flere artikler om Barcelona, er certificeret lokalguide og taler flydende spansk og catalansk.

Billeder fra foredraget

Gaudí park GüellSagrada FamiliaSagrada FamiliaSagrada Familia foredragBænk GaudíCasa BatlloCasa Batlló i Barcelona

Detaljer & priser for foredraget om Antoni Gaudí

Varighed
Foredraget kan skræddersys, men tager fra 45 minutter til 2-3 timer.

Pris
Pris for foredraget: fra 3.750 kr. (inklusiv transport)

Bestil foredraget

Populære foredrag