Madrid

Foredrag om Madrid

Foredrag om Madrids Kulturhistorie - Cervantes' & Velázquez' by

Efter en periode, præget af økonomisk nedgang og social ustabilitet under Francisco Francos lange regeringsperiode (1939-1975), har Spanien gennemgået en rivende udvikling gennem de sidste 30 år. Det er sammen med Irland det land i EU, der har oplevet størst økonomis vækst gennem de sidste årtier. Og de sidste år har landet på en lang række områder markeret sig som et af de mest moderne lande i Europa.

Først i den sidste halvdel af 1500-tallet, blev Madrid gjort til landets hovedstad. Det skete efter at landet var blevet tilbageerobret fra maurerne og de kristne riger samlet. I dag kalder indbyggerne selv Madrid for verdens største landsby, og byen har, på trods af sine 5 millioner indbyggere, stadig steder, hvor tiden synes at stå stille og barer, hvor de samme mennesker mødes dag efter dag over morgenkaffen.

Qua sin placering langt nede på den Iberiske Halvø, har Madrid i mange perioder været forskanset fra indflydelser fra nye tendenser fra Nordeuropa, men et moderne Madrid har udviklet sig til en dynamisk og pulserende storby fuld af liv, kunst og kultur – også præget af moderne arkitektur. Samtidig er byens historiske centrum fuld af hyggelige pladser og lækre restauranter, og så har Madrid med Reina Sofía, Prado og Thyssen museerne nogle af Verdens bedste kunstmuseer.

Udkast: foredragets indhold

  • En introduktion til Spaniens sprog, kulturer og brogede historie.
  • Spanien – et forskellenes land
  • Spanien og overgangen til demokrati efter Franco
  • Spanien og Madrid i nutiden
  • Moderne arkitektur i Spanien.

 

Kasper Christiansen

Foredragsholder Kasper Christiansen er cand.mag. i Kulturformidling fra Københavns Universitet og læste overbygningen på Universitat de Barcelona. Kasper har boet mere end 15 år i Barcelona og har fra år 2006 holdt talrige foredrag på Folkeuniversitetet i København, Odense, Aalborg og Aarhus samt for en lang række private firmaer og grupper i Danmark.

Kasper har siden 2011 ejet sit eget rejsebureau og arbejder med grupperejser og firmarejser. Kasper har udgivet flere artikler om Barcelona, er certificeret lokalguide og taler flydende spansk og catalansk.

Billeder fra foredraget

Madrid PladsMadrid arkitekturMadrid haverNord for Madrid

Detaljer & priser for foredraget om Madrid

Varighed
Foredraget kan skræddersys, men tager fra 45 minutter til 2-3 timer.

Pris
Pris for foredraget: fra 7.500 kr. (inklusiv transport i Københavnsområdet)

Bestil foredraget

Populære foredrag